Vi må desværre ikke træne indendørs i klubben endnu på grund af Covid19, selv om vi gerne vil i gang igen.

Der er til gengæld åbnet mulighed for udendørs træning for op til 25 personer. Vi er derfor ved at se på mulighederne for at lave udendørs træning, så vi dels kan holde formen ved lige, men også så vi kan se hinanden igen efter en alt for lang "pause".

Vi forventer, at kunne starte en form for træning op efter påske, og der kommer nærmere info med tilmelding, tid og sted, når vi nærmer os.

Indkaldelse til generalforsamling.
Vi afholder generalforsamling tirsdag d. 27. april kl. 17.20 via Google Meet.

For dagsorden og mere info se:
https://www.silla.dk/event/generalforsamling-8818/

Indendørs idræt var desværre ikke en del af den kommende genåbning, det betyder at vi fortsat vil være lukket ned til og med d. 5. april. Vi savner at kunne træne sammen, men må desværre vente lidt endnu.

Vi vil dog undersøge mulighederne for udendørs træning såfremt vejret og situationen i Kolding arter sig.

I vil høre mere herom

Regeringen har netop offentliggjort at de gældende restriktioner forlænges til og med 7. Februar, hvorfor vi desværre ikke som ventet kan komme til at træne igen i næste uge.
Men derimod tidligst kommer til at kunne træne sammen igen mandag d. 8. februar.

Vi håber at I trods dette holder modet oppe og sørger for at holde jeres træning ved lige derhjemme. Følg gerne med i vores medlemsgruppe (https://www.facebook.com/groups/1026904594017125/), hvor vi vil lave nogle konkurrencer, dele træningsfif mv.

Vi glæder os til vi igen kan ses til træning.

På grund af de forlængede Covid-19 restriktioner er klubben desværre lukket for alle aktiviteter frem til d.17 januar.
Vi håber at vi derefter kan åbne op igen og glæder os dermed til at se jer alle til første træning i det nye år mandag d. 18 januar 2021.

Efter henstilling fra Kolding kommune til alle foreninger i Kolding, hvor de anbefaler at vi lukker ned hurtigst muligt og går på tidlig juleferie, aflyses juleafslutningen i aften. 🌲☃️

Vi beklager at vi ikke kan holde juleafslutning for udøvere på monholdet, men finder det utroligt vigtigt at følge henstillingen fra Kolding Kommune.

I samme ombæring vil vi gerne sige tusind tak for opbakningen i 2020, I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.
Vi ses til træning igen mandag d. 4. januar 2021. 👊🥋